Manchester 2014
”Godmorgen 2.D” sagde Gitte Jensen og strålede af overskud.
”Nu har vi bestemt to mulige destinationer for jeres kommende studietur. Valget står mellem arbejderbyen Manchester og det solbeskinnede turistparadis Malta!”
2.D vågnede straks op af deres dagdrømme og begyndte ivrigt at tale i munden på hinanden. Da Gitte kunne mærke at stemningen var på sit højeste sagde hun gnæggende: ”Meeeeen Rasmus og jeg har i fællesskab besluttet at studieturen går til Manchester”.
Vi ankom til Manchester airport med en forventning om at finde et ”Broken Britain” og en befolkning med meget nationalistiske tendenser. Stolte og måske en anelse selvhøjtidelige på trods af deres samfundsmæssige problemer, og mest af alt forventede vi at finde et arbejdersamfund. Mindst af alt forventede at finde en befolkning så nuanceret som mødte os. Vi forventede at finde en by uden charme og personlighed hvor de eneste holdepunkter var højhus på højhus og store fabriksområder.
Mod alle forventninger trådte vi direkte ind i storby der mindede om London på mange måder - men til forskel fra London er Manchester noget helt særligt, og den overraskede os dag for dag med sine mange forskellige sider. Grunden til at Manchester har en helt bestemt personlighed og charme bunder for eksempel i byens arkitektur. Selvom centrum selvfølgelig var præget af en mange renoveringer og moderne bygninger, skulle man ikke lede længe for at finde den helt gamle del af Manchester. Det store imponerende shoppingcenter ”Arndale” lå ikke mere end 100 meter væk fra den smukke gamle katedral. Dette er blandt andet en af de store essenser i Manchester charme.
Dog fandt vi efter et par dage ud af at Manchester centrum slet ikke mindede om byens forstæder. Her var miljøet i mange tilfælde præget af forfald og man kunne se tydelige spor fra industriens nedgang og de nuværende problemer.
Selvom vores førstehåndsindtryk stod i stærk kontrast til vores forestillinger, havde vi alligevel på sin vis ret i vores idé om et ”Broken Britain”. Manchester er en alsidig storby. Velstanden kommer stærkt til udtryk i centrum og ligeledes bekræftes vi i vores forestilling om et nedslidt samfund så snart vi bevæger os ud i forstæderne.

Programmet for studieturen