Live, work, shop, enjoy in Salford
Vi har været i Salford, som er en bydel i det nordlige Manchester. Byen er et tidligere industri områder, og var tidligere præget af fabrikker og arbejdere. I dag er store dele af byen blevet renoveret, i og stedet for fabrikker og tung industri, er byen i dag bygget op omkring Salford universitetet. De tidligere arbejde boliger er lavet til studenter bolig og det er i det hele taget unge studerende der præger gade billedet. Vi tog en bus fra Piccadilly Gardens, og efter kun ca. et kvarters kørsel var vi i en helt anden verden lige uden for den store katedral, der også fylder meget i gadebilledet.
Det første vi kan konstatere, er at der foregår en masse byggeri omkring os. Gamle bygninger bliver revet ned, nye bygninger er under opførsel, og selv den gamle katedral står overfor et ansigtsløft. Vi går ned af den brede hovedgade, mod det vi forventer er centrum af bydelen. Rundt omkring vejen, der virker uforholdsmæssigt bred, ligger masser af skrald på de grønne områder, der også tilbyder et kig ind mod Manchester C’s moderne bygninger. Vi besøger en lille kiosk og kan konstatere at enten må der være andre butikker et sted, eller også lever byen indbyggere hovedsageligt af dåsemad og –vand, og de 10 pærer der udgør butikkens frugt og grønt afdeling. Langs hoved gaden fortsætter den stor mængde bygge arbejde, og alle gadelygter og skralde spande er præget af byen sprit nye motto ”Live work shop enjoy IN Salford”. Vi drejer ned af et lettere skummel sidegade, og kan konstatere at udtrykket her er langt mere nedslående en den lange række af bygge arbejde langs hovedgaden. Når man først kommer ind bag facaden, står det klart at her ikke har været udført nogen som helst renovering over de sidste mange år. Bygninger står tomme og nedslidte og i baggrunden troner en losseplads højt over de slidte bygninger. Her er industriens præg også tydligt, og mange haller står tomme tilbage. Vi bliver en smule utrygge over mængden af pigtråd, overvågningskameraer og professionelle vagtfirmaer, der præger et tilsyneladende fredeligt bolig område for studerende. Uden for de faldefærdige huse står Audier, BMW’er og endda en enkelt Jaguar – det undre os, og vi begynder at overveje om det er folk fra Manchester der arbejder her, eller om det bare er lette at købe en flot bil end et godt hjem.
På hovedgaden igen ser vi hurtigt byens midt punkt nemlig universitetet. Som det andet nybyggeri er universitetet flot uden på, men da vi bevæger os inden for virker det hele nedslidt og gammelt. I forhallen bliver tilbudt forskellige religiøse skrifter af en flok unge muslimer, og lokalerne ligner noget fra en dansk folkeskole opført i 50’erne. Rundt omkring på universitetets område er der masser af liv og mange mennesker, hvilket står i skærende kontrast til hvad vi ellers har oplevet på vores tur rundt i byen. Inde på området ligger også et lille galleri/museum, der servere en udmærket kaffe. Her erfarer vi også at dele af byen tidligere har været bygget i klassisk victoriansk stil, hvilket museet med stort held har genskabt. Igen en oplevelse som på ingen måde stemmer overens med det billede af byen vi har fået. Umiddelbart uden for indgangspartiet, ligger der dog et lille grønt områder som igen taler for vores opfattelse af byen, som et ikke så velhavende, dårligt vedligeholdt kvarter. Den lille park er fyldt med nedfaldsgrene og skrald, og det er tydeligvis længe siden den har været benyttet.
Indbyggerne, som vi primært er stødt på inden for universitetets område, er præget af mange indvandre, med anden etniskherkomst. Heriblandt en del muslimer, som dem vi mødte i universitetets indgangshal, vi ser både afrikanere og arabere, men også en del asiater. Faktisk er disse grupper større en dem vi vurdere til at være ’rigtige briter’. En anden lidt mindre gruppe er indere og/eller pakistanere, der også er meget synlige i gadebilledet. Vi snakker med en ung fyr, der fortæller at ”det er kun dem, der ikke har råd til at bo i Manchester, som bor her”, og vi kan da også konstatere at ikke alle gå lige ’pænt’ klædt, og de fede biler ikke er i overtal. På vores tur rundt i byen har 95% af de personer vi har mødt set ud til at være studerende eller underviserer fra universitetet.
Vi var rundt for at snakke med de lokale, og langt hen af vejen var de enige med os i vores opfattelse af området. Flere, der ikke selv boede i byen men udelukkende studerede i Salford, beskrev stedet som ”lidt mystisk” i og med at dele af byen var renoveret og andre ikke var samt de dyre biler osv. Flere sagde også som tidligere nævnt at folk, der bor i Salford, kun bor der fordi de ikke har råd til at bo i Manchester. Hånd i hånd med den opfattelse går udtalelser som ”Jeg ville aldrig lade mine børn gå alene her” og ”Det er et skidt sted, der er mange stoffer og meget kriminalitet”. Hvilket også underbygges af hjemmesiden ukcrimestats.com, der melder om vold, stoffer og ’Anti-social opførsel’. En anden opfattelse der går igen hos alle dem vi snakker med, er at folk udelukkende kommer til bydelen pga. universitetet. Der er ingen der ser sig selv blive boende, når de først er færdige med studierne. ”Det er et ok sted at bo - så længe jeg læser her.” Store dele af renoversionen er sket over de sidste par år, får vi fortalt, og generelt kan de lokale også mærke at byen gør meget for at ændre sit image. Flere spår dog, at det kommer til at tage tid, og at det ikke kun er de gamle bygninger, der skal rives ned, men at det nærmere er mentaliteten der skal ændres.
Alt i alt er Salford et tidligere arbejderkvarter, der arbejder hårdt på at forbedre deres image. De kæmper med gamle forladte bygninger, en uheldig befolkningssammensætning, med høj kriminalitet og et stort ønske om at forlade bydelen så snart studietiden er ovre.
Kvartersanalyse af: Marcus, Troels, Isabella, Ida
Det første vi kan konstatere, er at der foregår en masse byggeri omkring os. Gamle bygninger bliver revet ned, nye bygninger er under opførsel, og selv den gamle katedral står overfor et ansigtsløft. Vi går ned af den brede hovedgade, mod det vi forventer er centrum af bydelen. Rundt omkring vejen, der virker uforholdsmæssigt bred, ligger masser af skrald på de grønne områder, der også tilbyder et kig ind mod Manchester C’s moderne bygninger. Vi besøger en lille kiosk og kan konstatere at enten må der være andre butikker et sted, eller også lever byen indbyggere hovedsageligt af dåsemad og –vand, og de 10 pærer der udgør butikkens frugt og grønt afdeling. Langs hoved gaden fortsætter den stor mængde bygge arbejde, og alle gadelygter og skralde spande er præget af byen sprit nye motto ”Live work shop enjoy IN Salford”. Vi drejer ned af et lettere skummel sidegade, og kan konstatere at udtrykket her er langt mere nedslående en den lange række af bygge arbejde langs hovedgaden. Når man først kommer ind bag facaden, står det klart at her ikke har været udført nogen som helst renovering over de sidste mange år. Bygninger står tomme og nedslidte og i baggrunden troner en losseplads højt over de slidte bygninger. Her er industriens præg også tydligt, og mange haller står tomme tilbage. Vi bliver en smule utrygge over mængden af pigtråd, overvågningskameraer og professionelle vagtfirmaer, der præger et tilsyneladende fredeligt bolig område for studerende. Uden for de faldefærdige huse står Audier, BMW’er og endda en enkelt Jaguar – det undre os, og vi begynder at overveje om det er folk fra Manchester der arbejder her, eller om det bare er lette at købe en flot bil end et godt hjem.
På hovedgaden igen ser vi hurtigt byens midt punkt nemlig universitetet. Som det andet nybyggeri er universitetet flot uden på, men da vi bevæger os inden for virker det hele nedslidt og gammelt. I forhallen bliver tilbudt forskellige religiøse skrifter af en flok unge muslimer, og lokalerne ligner noget fra en dansk folkeskole opført i 50’erne. Rundt omkring på universitetets område er der masser af liv og mange mennesker, hvilket står i skærende kontrast til hvad vi ellers har oplevet på vores tur rundt i byen. Inde på området ligger også et lille galleri/museum, der servere en udmærket kaffe. Her erfarer vi også at dele af byen tidligere har været bygget i klassisk victoriansk stil, hvilket museet med stort held har genskabt. Igen en oplevelse som på ingen måde stemmer overens med det billede af byen vi har fået. Umiddelbart uden for indgangspartiet, ligger der dog et lille grønt områder som igen taler for vores opfattelse af byen, som et ikke så velhavende, dårligt vedligeholdt kvarter. Den lille park er fyldt med nedfaldsgrene og skrald, og det er tydeligvis længe siden den har været benyttet.
Indbyggerne, som vi primært er stødt på inden for universitetets område, er præget af mange indvandre, med anden etniskherkomst. Heriblandt en del muslimer, som dem vi mødte i universitetets indgangshal, vi ser både afrikanere og arabere, men også en del asiater. Faktisk er disse grupper større en dem vi vurdere til at være ’rigtige briter’. En anden lidt mindre gruppe er indere og/eller pakistanere, der også er meget synlige i gadebilledet. Vi snakker med en ung fyr, der fortæller at ”det er kun dem, der ikke har råd til at bo i Manchester, som bor her”, og vi kan da også konstatere at ikke alle gå lige ’pænt’ klædt, og de fede biler ikke er i overtal. På vores tur rundt i byen har 95% af de personer vi har mødt set ud til at være studerende eller underviserer fra universitetet.
Vi var rundt for at snakke med de lokale, og langt hen af vejen var de enige med os i vores opfattelse af området. Flere, der ikke selv boede i byen men udelukkende studerede i Salford, beskrev stedet som ”lidt mystisk” i og med at dele af byen var renoveret og andre ikke var samt de dyre biler osv. Flere sagde også som tidligere nævnt at folk, der bor i Salford, kun bor der fordi de ikke har råd til at bo i Manchester. Hånd i hånd med den opfattelse går udtalelser som ”Jeg ville aldrig lade mine børn gå alene her” og ”Det er et skidt sted, der er mange stoffer og meget kriminalitet”. Hvilket også underbygges af hjemmesiden ukcrimestats.com, der melder om vold, stoffer og ’Anti-social opførsel’. En anden opfattelse der går igen hos alle dem vi snakker med, er at folk udelukkende kommer til bydelen pga. universitetet. Der er ingen der ser sig selv blive boende, når de først er færdige med studierne. ”Det er et ok sted at bo - så længe jeg læser her.” Store dele af renoversionen er sket over de sidste par år, får vi fortalt, og generelt kan de lokale også mærke at byen gør meget for at ændre sit image. Flere spår dog, at det kommer til at tage tid, og at det ikke kun er de gamle bygninger, der skal rives ned, men at det nærmere er mentaliteten der skal ændres.
Alt i alt er Salford et tidligere arbejderkvarter, der arbejder hårdt på at forbedre deres image. De kæmper med gamle forladte bygninger, en uheldig befolkningssammensætning, med høj kriminalitet og et stort ønske om at forlade bydelen så snart studietiden er ovre.
Kvartersanalyse af: Marcus, Troels, Isabella, Ida